23948sdkhjf

PowerCon lander kæmpe ordre: Det kræver flere folk i Hadsund

Landstrømsproducenten PowerCon A/S med base i Hadsund har netop vundet en ordre på et stort landstrømsanlæg til krydstogtskibene i Bergen Havn.

Anlægget vil kunne levere strøm nok til tre krydstogtskibe ad gangen.

- Det er tre gange så stort som det anlæg, vi leverede til Kristiansand sidste år. Det vides ikke om det bliver det største i verden, men det er nok tæt på, siger medejer af PowerCon, Peter Castberg Knudsen.

Opgaven har en værdi af 80 millioner norske kroner.

I arbejdstøjet
I øjeblikket arbejder PowerCon på at gøre tre ordre til landstrøm færdige. Et anlæg til Scanel og Ørskov Yard i Frederikshavn, to anlæg til Drammen i Norge og det seneste skud på stammen landstrømsanlægget i Bergen, som skal stå klar til at levere strøm til krydstogskibene 1. maj 2020.

Derfor skal Peter Castberg og crew i arbejdstøjet.

- Anlægget skal produceres i Hadsund, så hvis du kender nogle gode folk, som for eksempel elektrikere, smede, ingeniører, må du meget gerne sende dem i vores retning, siger Peter Castberg.

PowerCon beskæftiger i øjeblikket 35 mand i Hadsund og 10 i PowerCon Embedded, der ligger i Aarhus.

Kristiansand som udstilling
Det er det norske selskab Plug AS, som er et fællesejet selskab mellem BKK (et energiselskab i Bergen, red.) og Bergen Havn, der har valgt PowerCon som leverandør til landstrømsanlægget.

- Vi har valgt den løsning, der er det bedste for Bergen, siger Thor André Berg, daglig leder i Plug i en meddelelse på selskabets hjemmeside.

Plug AS har i forbindelse med udbuddet af landstrømsanlæg været en tur forbi Kristiansand og se det anlæg, som PowerCon leverede der til sidste år. Og netop den modulløsning er faldet i Thor André Bergs smag.

- Det skal se fint ud og passe til den stedlige arkitektur, siger han.

Eje og drive i Europa

Plug AS udvikler, bygger og driver landstrømsanlæg. 

Plug er et norsk landstrømsselskab, men tilbyder at bygge og drifte landstrømsanlæg i europæiske havnebyer. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094