23948sdkhjf

Industriteknikernes svendeprøve bliver mere individuel

En ny svendeprøve på uddannelsen til industritekniker indfases fra den 1. august 2019.

Det sker i forbindelse med den nye bekendtgørelse for uddannelsen, hvor Industriens Uddannelser sammen med faglærere på landets erhvervsskoler har lavet en revidering af uddannelsen.

Det betyder, at sværhedsgraden for de individuelle prøver er justeret, så de ligger på samme niveau landet over. Der indføres samtidig et pointsystem, som skal sikre en objektiv vurdering af den enkeltes kompetencer. Det oplyser Industriens Uddannelser i en pressemeddelelse.

Fokus på faglighed og designfrihed
Der er også ændret i opgavernes tid, indhold, og hvor meget de tæller i den samlede bedømmelse. De individuelle CNC-opgaver er blevet tilføjet C-akse-programmering og spåntagning med roterende værktøjer, ligesom opmåling af de CNC-fræsede emner fremover skal gennemføres på en 3-koordinat målemaskine, hvorfra der desuden kan laves en målerapport.

Tiden og vægtningen af de individuelle opgaver og teoriprøven er øget, mens projektopgaven kommer til at fylde mindre. Denne går samtidig fra en bunden opgave til en opgave, der giver eleverne mulighed for selv at designe og udvikle en prototype.

Ændringerne skal sikre elevernes faglige kompetencer og samtidig give dem mulighed for at tænke stort og vise, hvad de kan.

Den nye prøve forventes at være fuldt integreret senest fra den 1. januar 2023.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11