23948sdkhjf

MAN Diesel & Turbo får millionordre

Der kommer skub i motorproduktionen hos MAN Diesel & Turbo, der netop har sikret sig en storordre på 16 motorer fra en kunde i Singapore.
MAN Diesel & Turbo har sikret sig en stor millionordre fra en kunde i Singapore. Det skriver Kanal Frederikshavn, som mener at vide, der er tale om 16 motorer, propeller og gear til den asiatiske køber.

Det pudsige ved ordren er, at køberen skulle have betinget sig, at produktionen foregår i Frederikshavn, selv om motorproduktionen her officielt blev nedlagt i 2009.

Måske en positiv trend
Direktør Poul Knudsgaard, MAN Diesel & Turbo, vil ikke udtale sig om de nye forlydender. For knap et år siden sagde han dog til Kanal Frederikshavn, at man havde udskudt afgangstidspunktet for en mindre gruppe medarbejdere, så de kunne færdiggøre den planlagte produktion af motorer , hvor kunden havde krævet ”vesteuropæisk produktion”

- Hvorvidt dette er en trend, og om kunderne virkelig er villige til at betale meromkostningerne ved motorer produceret i Frederikshavn, kan kun tiden vise, sagde Poul Knudsgaard dengang.

Noget kunne tyde på, at svaret altså er positivt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081