Gode tider hos Thyssen Stål
Stig Pedersen overtog i 2017 Thyssen Stål sammen med Knud Knudsen og Jesper Villadsen. Og det generationsskifte er gået godt.
I hvert fald hvis man ser på regnskabet for 2018, som endte med et overskud før skat på 8,4 mio. kr. Det er en firedobling fra 2,1 mio. kr. i 2017.
Til JydskeVestkysten fortæller Stig Pedersen dog, at 2017 var en rodet start for de tre virksomhedsejere.
- 2017 var et mindre godt år. Vi havde lidt for travlt, siger han til JydskeVestkysten.
2018 var til gengæld præget af en stor ordrebog fra årets begyndelse, og det er baggrunden for det flotte resultat. 2019 har været anderledes på den måde, at ordrerne er kommet løbende.
Thyssen Stål omsætter for 100 mio. kr. og har 59 ansatte.
Originalartikel: https://www.jv.dk/toender/Industrivirksomhed-firedobler-overskuddet-paa-bundlinjen/artikel/2746621
mio. kr. | 2018 | 2017 |
---|---|---|
Bruttofortjeneste | 38,2 | 33,4 |
Driftsresultat | 8,6 | 2,2 |
Resultat før skat | 8,4 | 2,1 |
Årets resultat | 6,6 | 1,7 |
Balancesum | 21,8 | 23,4 |
Egenkapital | 6,9 | 7,7 |
Antal ansatte | 59 | 53 |
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2018 |