23948sdkhjf

KH-Microflex solgt

Den fynske virksomhed bliver nu en del af Glunz & Jensen gruppen.
Den danske producent af trykkerimaskiner, Glunz & Jensen, har købt 67 % af aktierne i teknologivirksomheden KH-Microflex for kontant 20,3 mio. kr.

Overtagelsen sker pr. 1. september 2011. Sælgere af KH-Microflex er hovedaktionær Søren Juul Jørgensen sammen med Knud Aage Hansen og Jesper Cort Banke.

Vil købe resten af aktierne
Aktionærgruppen i KH-Microflex vil fortsat være ejer af de resterende 33 % af aktierne i. Ligeledes fortsætter Søren Juul Jørgensen som direktør for selskabet.

Samtidig har Glunz & Jensen indgået en forpligtende aftale med mindretalsaktionærerne i KH-Microflex om at købe deres aktier. Købsforpligtelsen er gældende frem til 31. december 2016 for 22 % af aktierne og frem til 31. maj 2017 for 11 % af aktierne.

KH-Microflex udvikler, producerer og distribuerer udstyr til fremstilling og positionering af flexo-plader og -sleeves globalt til emballageindustrien, både i eget navn og som OEM-produkter primært til Dupont-koncernen. KH-Microflex, som har 27 medarbejdere, er beliggende i Ringe på Fyn. Virksomheden havde i 2010 en omsætning på 27,9 mio.kr. og et resultat før renter og skat på 5,2 mio.kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094