23948sdkhjf

Nyt legetøj til plastmagere

Amu Syd har netop investeret i en Engel Victory 330/80, der er en fuldhydraulisk maskine med drejehjul og ny styring.

- Når kursister og elever fra plastindustrien får uddannelse på Amu Syd, så er det vigtigt, at de bliver undervist i den nyeste teknologi, så de bliver skarpe til at udnytte de mange muligheder, som de nyeste maskiner giver. Maskinparken rundt på virksomhederne bliver mere og mere højteknologisk, siger Mette Høilund, som er faglærer på plastmageruddannelsen i Ribe.

Den nye sprøjtestøbemaskine kan støbe alt fra små tandhjul til plastlåg og dele til hi-fi, havemøbler og kofangere.

Stor brugervenlighed
Kursisterne møder også en maskine, som er utrolig nem at betjene, fordi der er tænkt meget i brugervenlighed med stor touchskærm og menuer, som er intuitive og dermed lette at betjene.

Maskinen har blandt andet en ny styreenhed og mange statistikmuligheder, som også er med til at kvalitetssikre de elementer, som maskinen støber.

- Den nye maskine er et godt billede på, hvor meget højteknologi de danske virksomheder bruger i hverdagen for at opnå en konkurrencefordel. Der er data i alt i dag, og det stiller store krav til medarbejdernes færdigheder. Derfor er det vigtigt med uddannelse, og det er vigtigt, at vores undervisning og maskinerne i undervisningen er med helt fremme, siger Ole Møller, marketingchef på Amu Syd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073