23948sdkhjf

Nu er hjertet kommet til ny gasfabrik

I februar tog markedsdirektør Ole Kronborg sammen med borgmester Jens Ejner Christensen det første spadestik til AGA’s nye fabrik til 335 mio. kr. på Nimvej nordøst for Vejle.

Torsdag morgen lagde et skib fra Linde Engineering i Tyskland til i Vejle Havn. Skibet bar på en dyrebar last, som repræsenterer en længde på 32 meter og en vægt på 61 ton og derfor kræver visse specialforanstaltninger i forbindelse med transporten.

Tårnet blev flyttet over på en specialtransport klokken 7.00. Da tårnet var sikret på traileren, begav transporten sig ud på den 30 minutter lange tur til AGA’s grund i Vejle Nord.

- Man kan sige at skibet er lastet med ”hjertet” i fabrikken, nemlig destillationstårnet. Her tages den helt almindelige, atmosfæriske luft ind, renses og nedkøles til omkring minus 200 grader, hvor blandt andet luftarterne ilt og kvælstof ændrer form til væsker, der så kan destilleres – eller adskilles - fra hinanden, forklarer Ole Kronborg, markedsdirektør hos AGA i Danmark.

Læs mere om: aga
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078