23948sdkhjf

Weibel lander millionordre

I januar i år åbnede Weibel Scientific kontor i Norge som led i en strategi om at komme ind på markedet for overvågning af droner og radarer til luftværn.

Radarvirksomheden har netop underskrevet den første nordiske kontrakt på deres operationelle luftværnsradar, nemlig med forsvarsvirksomheden Kongsberg om radarer til et nyt mobilt luftværnssystem til det norske forsvar.

Kontrakten indbringer den Allerød-baserede virksomhed et tocifret millionbeløb i den høje ende og forventes at være den første af flere lignende ordrer i Europa.

- Det er en af de strategisk vigtigste kontrakter i hele Weibels historie. Vi er oppe imod de helt store spillere på verdensmarkedet for overvågningsradarer, og Weibels teknologi skiller sig ud. Det er vores første kontrakt på netop denne radar i Norden, men forhåbentligt ikke den sidste, siger Peder R. Pedersen, administrerende direktør i Weibel Scientific.

Unik teknologi giver globalt forspring
Det unikke ved Weibels luftværnsradar er især evnen til at detektere selv helt små og langsomt flyvende droner over lange afstande. Teknologien er en banebrydende kombination af overvågning og højpræcisions sporing, som Weibel udviklede til det indonesiske forsvar i 2016. Det er den samme teknologi, som nu skal imødekomme truslerne i det norske luftrum, og som kan lukke huller i Natos missilforsvar.

- Vi vinder på at være de eneste i verden, som kan levere en helt unik og efterspurgt teknologi. Da vi leverede den første radar, som kombinerer Doppler og pulsteknologi til Indonesien for tre år siden, skabte vi grundlag for et helt nyt forretningsområde med et meget stort vækstpotentiale. Denne aftale med Kongsberg er endnu en stor milepæl i den strategi, siger Peder R. Pedersen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.075