23948sdkhjf

Sauer-Danfoss træder på speederen i Kina

Sauer-Danfoss offentliggjorde i sidste uge planer om at investere over 100 mio. dollars i fabrikker, kontorer og nye produkter i Kina.
Meddelelsen kom i forbindelse med, at virksomheden åbnede sit nye salgskontor i Shanghai. Salgskontoret ligger i Shanghais Caohejing High-Technology Development Zone og kan rumme 200 medarbejdere.

Kontoret skal sammen med de stadigt voksende udviklingsfaciliteter i Pudong, Shanghai, fungere som et stærkt teknisk center for virksomhedens aktiviteter i Kina.

- Som vi har fortalt før, foretager vi store investeringer for at kunne udnytte de vækstmuligheder, som findes i Asien og Stillehavsregionen. Vi forventer at tredoble salget i denne region fra ca. 300 mio. dollars i 2010 til 900 mio. dollars i 2015. Vores investeringer i produkter, produktudvikling, medarbejdere, fabrikker og kontorer i Kina giver os mulighed for at designe og udvikle produkter, der er skræddersyet til de lokale markedsbehov. Og de gør os i stand til at reagere hurtigere over for vores kunder og det dynamiske marked i Kina, siger Sven Ruder, president og chief executive officer.

Sauer-Danfoss’ planer for Kina indeholder også en udvidelse af den eksisterende fabrik i Shanghai, et nyt teknologisk center og en yderligere fabrik i nærheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079