23948sdkhjf

Simpel software sikrer service

Torben Holmelund har nu skudt gang i salget af det simple, digitale vedligeholdelses-program OnLion for mindre og mellemstore virksomheder

Efter at have testet det digitale vedligeholdelses-program OnLion et års tid hos TN Værktøjsslibning i Bjæverskov er konsulent Torben Holmelund og kompagnon Nikolaj Gilstrøm nu klar til at sende programmet i omløb i industrien.

Programmet er simpelt at bruge, og det arbejder fuldstændig uafhængigt af andre systemer i skyen, uden afhængighed af ERP-systemer eller anden software i virksomheden.

- Tanken bag OnLion er, at du som virksomhed får et meget simpelt og effektivt vedligeholdelsessystem, der giver dig sikkerhed for, at dine serviceopgaver huskes og udføres, siger Torben Holmelund, der påpeger, at systemet dermed er et alternativ til at styre sit vedligehold gennem et "gammeldags" regneark og andre tilsvarende dokumenter.

- Hvis man har mange maskiner og udstyr, kan det hurtigt glippe med at få udført vitale serviceopgaver, hvis du "kører" det på traditionel vis. Men det kan det ikke med det her system. Enten melder du opgaven "ok", eller også laver du en note i OnLion på den udførte opgave, information om alle opgaver bliver logget og låst, siger Torben Holmelund.

Gratis at komme i gang
Det er gratis at oprette en OnLion profil på onlion.io, og det er gratis at bruge systemet på op til 15 maskiner med op til 15 opgaver på 15 medarbejdere. Derefter betales der abonnement per måned alt afhængigt af, hvor mange yderligere maskiner/udstyr, opgaver samt medarbejdere, der skal oprettes.

- Du opretter alle maskiner og udstyr med tilhørende beskrivelser af opgaven evtuelt suppleret med vejledninger og billeder. Herefter besluttes frekvens, reminder et antal dage før ønsket deadline, og endelig hvem der skal udføre opgaven.

Så er opgaven og alt nødvendig information oprettet.

Herefter popper en mail op på medarbejderens mobil eller tablet, et antal dage før opgaven skal være udført. Det er meget simpelt med få indtastninger, forklarer Torben Holmelund.

- Det centrale i systemet er, at medarbejderen skal godkende opgaven og løbende melde den udført. Systemet autogenererer en rapport månedsvis til de områdeansvarlige, der viser, om opgaverne er udført rettidigt, for sent eller slet ikke udført, siger Torben Holmelund, der påpeger, at det blot tager 15 minutter at komme i gang med programmet, og der ikke er brug for dyre kurser og omkostninger til IT-integration.

Han henviser til, at alle løbende kan se status på opgaver, og der kan ligeledes løbende opdateres informationer uafhængigt af vedligeholds-frekvensen. OnLion dækker på en enkel måde kravende til dokumenteret vedligehold, som ses i en række ISO-standarder, som mange virksomheder er certificeret i henhold til. Softwaren er også velegnet til at dokumentere, at opgaver som udspringer af lovgivningen bliver udført og dokumenteret.

Konsulent hos TN i Bjæverskov
Når Torben Holmelund har testet OnLion hos TN Værktøjsslibning i Bjæverskov, er det ikke tilfældigt.

Torben Holmelund er fast tilknyttet virksomheden som konsulent og står blandt andet for opretholdelse af TN Værktøjsslibnings ISO-certificeringer og energioptimeringer.

- Nu har vi programmeret og testet alle afkroge af vores softwares funktionalitet, og vi er nu klar til at skyde markedsføringen af OnLion i gang, siger Torben Holmelund, som han tror har en god fremtid i industrien og andre dele af erhvevrvslivet.

- Målgruppen er alle mindre og mellemstore virksomheder, som har cykliske vedligeholds-opgaver omkring maskiner, men også andre opgaver, der skal udføres. Industrivirksomheder er oplagt, men det kan også sagtens bruges af servicevirksomheder, håndværksmestre og andre brancher, der har løbende opgaver, der skal "huskes", siger Torben Holmelund, som sammen med sin kompagnon indtil videre stort set kun har investeret tid og kræfter i at udvikle og teste OnLion. Vi føler nu, at vi har et velfungerende produkt, og markedsføringen stille og roligt kan gå i gang.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094