23948sdkhjf

Enkelt program sikrer mod maskin-nedbrud

TN Værktøjssliberi bruger den enkle software OnLion til sikring af korrekt service og vedligehold på alle maskiner

Det kan være katastrofalt for TN Værktøjssliberi, hvis CNC-maskinerne i den brede maskinpark bryder ned på grund af manglende vedligehold eller service.

Det er baggrunden for, at indehaver Torben Nielsen har taget softwaresystemet onlion.io til sig.

Systemet fungerer som sin egen selvstændige platform, hvor alle TN’s maskiner er beskrevet, og alle gentagne service og vedligeholdelsesopgaver omkring maskinerne er lagt ind og hæftet på en given med medarbejder.

2.435 konkrete opgaver
I TN’s tilfælde betyder det, at 2.435 helt konkrete opgaver fra skift af et filter, rengøring af vitalt område til tjek af en spindel er lagt ind i systemet for 2019. De opgaver popper løbende op på tablet eller telefon med jobbeskrivelse, manualer og eventuelle fotos hos den medarbejder, der har ansvaret for at løse den. Derefter meldes opgaven løst.

- Vores slibemaskiner koster 3 mio. kr. eller mere per styk, og reparationer løber let op i et beløb på en ½ mio. kr. Derfor er det vigtigt, at vi har styr på vores vedligehold, og der er det her system utroligt stærkt, siger Torben Nielsen.

Han sammenligner med tidligere tider, hvor serviceintervaller og opgaver lå i et regneark, hvor han sammen med sin produktionschef var nødt til blot at stole på, at opgaverne blev husket og udført.

Nu ved han det.

- Du slipper for en stressfaktor, for nu er vi sikre på, at vi får udført den daglige og ugentlige service. Det er simpelt, og det virker, og det er smart, at der logges på tid og dato, når opgaven er udført, siger Torben Nielsen, der tror, at rigtig mange virksomheder i industrien kan drage nytte af systemet, der er gratis at installere og koster under 300 kr. om måneden at have i drift.

Samler vigtig maskininfo
Torben Nielsen peger samtidig på, at systemet samtidig bliver et sted, hvor der noteres vigtig maskininfo. Dermed får Torben Nielsen og fabrikschefen hos TN mulighed for at handle hurtigt på problemerne.

- Når drengene har et eller andet issue eller bemærker en mislyd på en spindel eller maskine, så noterer de det i programmet. Det giver så inde i systemet mig overblik over en jobliste, når vi skal have servicebesøg fra vores leverandør, siger Torben Nielsen, der helt overordnet mener, at OnLion har den enkelthed, der skal til for at trænge igennem til metal- og maskinindustrien.

- Digitaliseringen skal bringes ned til noget let, og det er netop, hvad der sker med det her system, siger han.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082