Vindmølle-underleverandører præget af underskud
Til gengæld tyder alt på, at nedturen nu er vendt, og der er bedre tider på vej i branchen.
- Det er en rigtig stor andel af virksomhederne, som har underskud. Men det gode er, at det ser ud som om, at den dårlige udvikling er stoppet. Status i dag synes at være, at det stadig går dårligt. Men det går ikke mere skidt i morgen, end det har gjort i dag, udtaler Peter Rønde Jakobsen, rådgiver i Corporate Finance i Deloitte, til Jyllands-Posten.
Direktør for Vindmøllebranchen, Jan Hylleberg, er ikke overrasket over den økonomiske situation i branchen. Han forklarer den med øget konkurrence og pres på forsyningskæden.