23948sdkhjf

DCB sælger krananlæg til Bornholm

Bornholms Affaldsbehandling, BOFA, har lige installeret et nyt krananlæg fra Danish Crane Building for yderligere at øge effektiviteten og leve op til nye kvoter, der træder i kraft i 2012.
Det nye krananlæg kører dobbelt så hurtigt som det forrige og byder på muligheden for fuldautomatisk betjening.

Der er tale om en traverskran med hejs og en polygrab på 1,2 kubikmeter, som kan levere 9 kubikmeter i timen til indfødningssystemet. En vigtig funktion er flytning og blanding af affald for at opnå den optimale fugtighed i materialet inden forbrændingen. Når denne funktion udføres, er kapaciteten 27 kubikmeter pr. time.

Fremtidssikret anlæg
- BOFA ville gerne fremtidssikre anlægget i forhold til de mængder affald, de skal bearbejde fremover. Fornyelsen fordobler kapaciteten, og kranen er desuden udstyret med forskellige teknologier, som gør betjeningen mere effektiv og miljøvenlig, siger Rune Knudsen, projektleder hos DCB.

Anlægget er udstyret med et elektronisk anti-sving system, som forhindrer udsving ved automatisk at regulere kranens bevægelser ud fra grabbens arbejdsposition. Dette letter betjeningen og bidrager til kranens høje arbejdshastighed.

Derudover er der installeret en tilbageføringsenhed på hejset, som gør, at kranen producerer elektricitet, når den kører nedad. Strømmen bliver ført tilbage på nettet og kan bruges andre steder i virksomheden, hvorved enheden reducerer kranens samlede strømforbrug med omkring 40 %.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142