23948sdkhjf

Caldan Conveyor øjner markant fremgang

2010/2011 endte med et lille overskud før skat. 2011/2012 tegner dog langt mere positivt for Galten-virksomheden.
Der var nærmest tale om status quo for den østjyske producent af conveyoranlæg i 2010/2011. Bruttoresultatet endte på 28,9 mio. kr., og det var lig en beskeden tilbagegang på 0,2 mio. kr. sammenlignet med 2009/2010.

På bundlinjen blev 2009/2010-overskuddet på 1,4 mio. kr. reduceret til mere beskedne 23.274 kr. Virksomhedens ledelse betegner resultatet som tilfredsstillende.

Ny direktør på vej
Til gengæld ser krisen ud til at være ovre for Caldan Conveyoer. I hvert fald er der ny vækst i udsigt i indeværende regnskabsår.

Det skyldes, at Galten-virksomheden har overtaget hele ejerskabet af Al-Con Conveyor A/S pr. 1. maj, og derudover forventes en snarlig ansættelse af en ny direktør også at kunne bidrage til øget omsætning og indtjening.

- Ligeledes forventes for Caldan Conveyor A/S en markant omsætningsfremgang samt indtjening på allerede eksisterende samt nye eksportmarkeder, skriver virksomheden i sit årsregnskab.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062