23948sdkhjf

MacArtney politianmelder to medarbejdere

En ledende salgsmedarbejder og en medarbejder, der har arbejdet som konsulent og samarbejdspartner, er blevet politianmeldt af den vestjyske producent af undervandsteknologi, MacArtney. Det skriver JydskeVestkysten.

- Det er korrekt, at vi står med en sag med to nu tidligere medarbejdere, hvoraf den ene den seneste tid har arbejdet som konsulent, der har været illoyale over for MacArtney og stiftet en konkurrerende virksomhed, som de har arbejdet for parallelt med, at de har arbejdet for MacArtney. Vi er blevet opmærksomme på sagen her først i det nye år, hvor vi har modtaget henvendelser fra kunder og medarbejdere, der har fortalt om illoyal adfærd, men det hele har nok stået på i et halvt års tid, siger administrerende direktør hos MacArtney, Claus Omann, til JydskeVestkysten.

De to medarbejdere er dels anmeldt for tyveri af fortrolige dokumenter og overførsel af forretningshemmeligheder, og dels for at have brudt den loyalitetsforpligtelse de har overfor deres arbejdsgiver. Derudover er den ene medarbejder anmeldt for at have brudt en konkurrenceklausul.

Claus Omann frygter, at MacArtneys tab i værste fald kan løbe op i et tocifret millionbeløb, idet han kan konstatere, at den vestjyske virksomhed har mistet kunder til de to medarbejderes virksomhed.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/kendt-esbjerg-firma-politianmelder-chef-for-tyveri-af-hemmelige-oplysninger

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111