23948sdkhjf

Rigmand klar til nyt forretningseventyr på Fyn

Milliardæren Erik Skjærbæk forventer kraftig vækst hos virksomheden Pureteq, som han startede i 2010.
Erik Skjærbæk er bedst kendt fra Svendborg Brakes, som han sammen med kompagnonen Jan Struve i 2008 solgte for 3,4 mia. kr.

Siden har han engageret sig i forskellige industrivirksomheder, og en af disse er Pureteq, der udvikler teknologi til produktion af varme og el med minimal miljøpåvirkning. Det skriver Fyns Amts Avis.

100 ansatte om fem år
Og ambitionerne er klare for Pureteq; det skal være en ny dansk erhvervssucces. I første omgang satses der på det danske marked, men sidenhen forventer Erik Skjærbæk også at kunne eksportere virksomhedens teknologier. Under alle omstændigheder er der lagt op til kraftig vækst i de kommende år.

- Jeg tror på, at vi i løbet af fem år har en virksomhed med 100 ansatte hernede. Lige nu er vi syv - og for et halvt år siden var vi nul, siger Erik Skjærbæk til Fyns Amts Avis.

Indtil videre har Svendborg-virksomheden fået godkendt to patenter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083