Vestas skal bygge Sydsveriges største vindmøllepark
Vestas har landet en ordre på 155 MW fra Stena Renewables.
Det drejer sig om 36 styk V150-4.2 MW vindmøller, som er opgraderet til at yde 4,3 MW.
De skal installeres i Åby-Alebo-vindmølleparken i Mönsterås i det sydøstlige Sverige. Det bliver den største vindmøllepark i det sydlige Sverige.
Vindmøllerne skal leveres i andet kvartal 2021 og være i drift i fjerde kvartal.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 30-årig serviceaftale.