23948sdkhjf

Tradium holder rejsegilde i ny smedeafdeling

Der var ros, øl og pølser til håndværkere, arkitekter og teknikere, da Tradium holdt rejsegilde i de nye værksteds- og undervisningslokaler for metaluddannelserne.
Dannebrog og den obligatoriske krans blafrede i vinden på Blommevej 40 i Randers, da Tradium forleden holdt rejsegilde på 943 kvadratmeter topmoderne byggeri til grund- og efteruddannelse inden for metalfagene. Det skriver Tradium på sin hjemmeside.

– Vi følger byggeplanen, så vi er meget glade fra Tradiums side i dag. Stor ros til håndværkerne for det flotte arbejde, der er lavet. Vores medarbejdere glæder sig til at kunne tage denne fine bygning i brug, sagde formanden for Tradiums bestyrelse, Søren Sørensen, inden han udråbte et trefoldigt hurra for byggeriet.

Ros og pølser
Både håndværkere, arkitekter og teknikere var mødt frem på byggepladsen for at fejre den milepæl, et rejsegilde markerer. Og traditionen tro var Tradium vært for øl, sodavand og pølser med brød efter bestyrelsesformand Søren Sørensens tale.

Byggeriet på Blommevej, som kommer til at indeholde 628 kvadratmeter smedeværksted plus undervisningslokaler, styres af arkitektfirmaet Buhl, Klithøj og Partnere med et budget på 13 mio. kr. Byggeriet forventes færdigt 1. november i år med ibrugtagning af de nye undervisningslokaler den 1. december.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095