23948sdkhjf

Vindmøller puster til væksten hos HydraSpecma

HydraSpecma omsatte i 2019 for 2,123 mia. kr., hvilket betød en stigning på 6 pct. sammenlignet med 2018.

- Afsætningen til kunderne inden for vindmøllesegmentet og stationært materiel har gennem hele året bidraget positivt til fremgangen. Afsætningen til kunderne inden for kørende materiel bidrog ligeledes positivt frem til fjerde kvartal, hvor der indtraf en mærkbar opbremsning i aktivitetsniveauet, som følge af en faldende efterspørgsel primært fra de store globale kunder, skriver HydraSpecma i sit årsregnskab.

Ebitda steg med 23 pct. til 215 mio. kr. Resultatet er dog påvirket positivt med 30 mio. kr. som følge af implementeringen af den nye leasingstandard IFRS 16 og med 6 mio. kr. som kommer fra salg af ejendom.

Overskuddet før skat steg med 12 pct. til 114 mio. kr.

Mens de seneste år har budt på uafbrudt vækst for hydraulikvirksomheden, ser fremtiden lidt mere grumset ud. I 2020 forventer man nemlig en mindre nedgang i aktivitetsniveauet.

- Det skyldes primært en afdæmpet efterspørgsel inden for kørende materiel, som ikke fuldt ud kan kompenseres af øgede aktiviteter på andre områder. HydraSpecma har igangsat de nødvendige tilpasninger, som også tager højde for en fortsat geografisk forskydning, da aktiviteten i Asien forventes at være stigende, specielt inden for vindmøllesegmentet, skriver HydraSpecma.

HydraSpecma forventer i 2020 at realisere en omsætning på 2,0 mia. kr. og et ebitda på 200-220 mio. kr.

HydraSpecma
mio. kr. 2019 2018
Nettoomsætning 2.123 2.005
Resultat af primær drift (ebit) 136 117
Resultat før skat 114 102
Årets resultat 88 72
Balancesum 1.691 1.541
Egenkapital 530 470
Antal ansatte 1.221 1.219
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2019

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08