23948sdkhjf

Vindmølledele trækker vækst af ansatte i udlandet

Antallet af ansatte i danskejet industri i udlandet nåede i 2018 op over 400.000 som kulminationen på en konstant fremgang siden 2010. Der er tale om en samlet stigning på 84.000 ansatte (27 pct.) i perioden.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der fremhæver vindmølledele foruden produktion af smykker og slagterier som drivere bag fremgangen.

Industribeskæftigelsen i Danmark nåede først i 2017 op på 2010-niveauet og steg samlet i perioden 2010-2018 med 2 pct.

Indien er ny nummer et
Det samlede antal ansatte i danske datterselskaber i udlandet på tværs af alle brancher steg med 31.000 til 1.428.000 i 2018.

Indien er nu det land i verden, hvor der er flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. Storbritannien har ellers i en årrække indtaget førstepladsen i den sammenhæng, men i de nyeste tal for 2018 overhaler Indien med en stigning fra 85.400 til 90.300 ansatte og et samtidigt fald fra 91.700 til 89.000 i Storbritannien.

Året før rykkede Indien forbi både Kina og Tyskland målt på antallet af ansatte. 60 pct. af de ansatte i danske datterselskaber i Indien arbejder inden for branchegrupperingen erhvervsservice, hvor de blandt andet beskæftiger sig med vagt- og sikkerhedstjeneste, rengøring og anden operationel service.

15 pct. er ansat i virksomheder inden for handel og transport mv., mens 11 pct. er ansat inden for industri mv.

(Forsidefoto: Colourbox)

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095