23948sdkhjf

VSB Industri investerer i vækst

Bruttofortjenesten steg, men bundlinjen fulgte ikke med hos VSB Industri- og Stålmontage i 2010/2011. Pengene er dog investeret i fremtiden.
Den samlede bruttofortjeneste endte på 37,7 mio. kr. hos VSB Industri- og Stålmontage i 2010/2011. Dermed var der tale om en fremgang på 5,0 mio. kr. sammenlignet med året før.

Til gengæld var der nogenlunde status quo på bundlinjen. 2009/2010-overskuddet på 0,7 mio. kr. faldt nemlig med beskedne 25.000 kr.

Ansætter flere medarbejdere
Tilbagegangen tilskrives dog ikke dårligere tider hos den østjyske underleverandør, men snarere at der er investeret i fremtiden, og blandt andet er medarbejderstaben blevet øget.

- Regnskabsåret er negativt påvirket af betydelige omkostninger ultimo året til planlagt forøgelse af selskabets aktiviteter, herunder ansættelse af et betydeligt antal medarbejdere, skriver VSB Industri- og Stålmontage i sit årsregnskab.

I 2011/2012 forventer virksomhedens ledelse derfor en forbedret indtjening og en væsentlig forøgelse af aktiviteterne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096