23948sdkhjf

Vestas beholder 1.000 mand i Randers

Mens resten af koncernen rykker til nyt hovedkvarter i Århus, fortsætter ca. 1.000 medarbejdere i det nuværende hovedsæde i Randers.
Det er ikke hele Vestas’ hovedkontor, der får fornøjelsen af de nye bygninger i Skejby ved Århus. Nogle afdelinger er så besværlige at flytte, at de får lov at forblive på Alsvej i Randers. Det skriver Randers Amts Avis.

Det er især virksomhedens it-afdeling, der er problematisk at rykke mod syd. Det skyldes, at koncernens servere og andet vitalt udstyr er placeret i Randers.

- Samtidig har vi også rigtig mange it-medarbejdere fra det nordjyske, der hver dag kører til Randers for at arbejde, siger it-chef Torben Bonde til Randers Amts Avis.

It-afdelingen beskæftiger ca. 320 medarbejdere. Resten af de 1.000 stillinger udgøres af en salgsafdeling for havvindmøller, en hr-afdeling for fælles driftsopgaver samt et reservedelslager for serviceteknikere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156