23948sdkhjf

Tjek billedet - hvad er 3D-printet her?

Millpart bruger 3D-print til hurtigt at printe fiksturer og i mindre grad til at printe prototyper.

 Virksomheden Millpart i Skjern har de sidste to år haft en 3D-printer i huset.

- Vi anskaffede den især for at nedsætte omkostningerne ved at fremstille fiksturer og for at vi hurtigere kunne få prototyper produceret. Det er en polymerprinter, der printer i PLA, fortæller industritekniker Alexander Helleskov, som har ansvaret for fiksturer.

- Det er en kæmpe fordel for os, at vi hurtigere kan fremstille prototyper, siger han.

Og så vender vi lige tilbage til billedet, hvor det er de sorte kæber, som holder på hydraulikblokken, der er printet på en 3D-printer i SLA-plast. 

Millpart fremstiller hydraulikblokke i høj kvalitet til virksomheder i hele verden. Her er der brug for, at man hurtigt kan få produceret fiksturer til at holde på blokkene, mens de bliver bearbejdet.

- Vi får meget ud af at have en printer i huset. Det ville tage os meget længere tid at skulle bestille emner udefra.

Prototyper i plast

Millpart bruger også 3D-printeren til at printe selve hydraulikblokkene, men kun som prototyper i polymer.

- Det er kun for at have en prototype til visuelt eftersyn. Det er ofte bedst at have et emne i hånden for at kunne vurdere, om det opfylder de krav, der er stillet, siger Alexander Helleskov.

Han tilføjer, at det ikke altid er ligetil at lave tilfredsstillende 3D-emner.

- Der opstår forskellige slags problemer. For eksempel kan det have betydning for styrken, hvilken retning du printer emnet i, og hvor meget filament, man bruger. Vores fiksturer skal kunne holde til et kraftigt tryk, så det er ikke ligegyldigt, hvordan emnet er bygget op, siger han.

Millpart har deltaget i en projektgruppe om 3D-print under DAMRC, Danish Advanced Manufacturing Research Center, i Herning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062