23948sdkhjf

Fusionerede Silkeborg-virksomheder samler sig under ét navn

I efteråret 2019 kunne Hvidtved Larsen og Beam annoncere, at den mere end 100 år gamle slamsugerproducent og den knap 50 år gamle fejemaskineproducent, begge fra Silkeborg-området, blev fusioneret.

Det første skridt blev allerede taget i 2005, hvor Beam blev taget under Bucher-koncernens vinger, hvorefter Hvidtved Larsen fulgte trop i 2016.

Den 1. maj skifter de to virksomheder navn Bucher Municipal A/S.

For den midlertidige CEO hos Hvidtved Larsen og Beam, Thomas Dubach, har det været altafgørende at virksomhedernes kerneværdier integreres i det nye setup, som rebrandingen åbner dørene til.

- Hos Hvidtved Larsen og Beam er vi enormt stolte af vores fag, vores produkter og i særdeleshed vores ansatte. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at for os som virksomhed handler navneskiftet om for alvor at cementere og eksekvere på de muligheder, vi nu kan åbne op for. Vi er stolte af at kunne styrke den del af forretningen med vores kompetencer i Danmark, og dermed tilbyde kunder rengørings- og rydningsprodukter og services fra ét og samme sted – Bucher Municipal. På den måde får kunderne det bedste fra begge verdener - og det er dér, vi skal hen, afslutter Thomas Dubach.

Alle Hvidtved Larsen og Beam lokationer forbliver, hvor de er i dag, med de samme ansigter på både kontorer, i produktionerne og i salg & service i både Silkeborg, Them, Nr. Aaby og Greve.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079