23948sdkhjf

Underleverandør roser ansatte for corona-indsats

Imens store dele af Danmark har været lukket ned i den seneste måned på grund af corona-virus, har stribevis af industrivirksomheder lynhurtigt omstillet sig til en ny hverdag og arbejdet ufortrødent videre.

Det gælder også for medarbejderne i BSB Industry og BSB Poland, som nu kan glæde sig over, at virksomhednes CEO Teddy Norsgaard Jørgensen er ude med offentlig ros af sine medarbejdere.

- Jeg er imponeret. Alle ansatte i BSB Industry og BSB Poland har min dybeste respekt. De har taget ansvar og er steppet op i en grad, der er beundringsværdig. Vi har stået med flere udfordringer, men de er blevet løst i fællesskab. Ikke mindst fordi medarbejderne har været fleksible, og fordi de har taget en ekstra tørn i en periode med ekstrem travlhed, siger Teddy Norsgaard Jørgensen i en pressemeddelelse.

Han roser medarbejderne i såvel Polen som Danmark.

- Jeg var spændt på, om produktionen i BSB Poland kunne holde deres høje niveau, fordi ledelsen i høj grad har været tvunget til at arbejde hjemmefra. Men det er gået over al forventning. Distanceledelsen har fungeret, og medarbejderne har arbejdet selvstændigt og benhårdt, siger han.

Han glæder sig også over, at medarbejderne bag skrivebordene har fået det til at fungere trods deres hjemmearbejdsplads.

- Det kan være svært at arbejde koncentreret hjemmefra. Nogle har været udfordret af at skulle passe mindre børn, mens andre har været optaget af at skulle undervise og hjælpe med lektier. Trods det er alle lykkes med at passe deres arbejde, og det har sikret, at BSB Industry og BSB Poland har kørt ufortrødent videre trods corona-tiden, lyder det fra direktøren.

I den kommende tid vil flere funktionærer møde ind på kontorerne for at varetage deres arbejdsopgaver hos BSB, og virksomheden slår fast, at man i den forbindelse følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger nøje.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125