23948sdkhjf

Damixa stadig i minus

Trods en forbedring på bundlinjen på over 70 mio. kr. havde armaturproducenten igen i 2010/2011 underskud.
Armaturproducenten havde i seneste regnskabsår en nettoomsætning på 206,7 mio. kr., mod 362,9 mio. kr. i 2009/2010-regnskabsåret. Tallene er dog ikke sammenlignelige, da 2009/2010-tallene dækker 17 måneder, idet firmaet overgik til forskudt regnskabsår.

Årets resultat blev på den baggrund et underskud på 13,1 mio. kr., en markant forbedring i forhold til året før, hvor underskuddet var på 85,9 mio. kr.

Venter sorte tal i 2012
Det dårlige resultat skal ses i lyset af, at virksomhedens turn-around proces har taget længere tid end oprindeligt planlagt. Samtidig er der en fortsat negativ udvikling i omsætningen i markederne udenfor Skandinavien.

Antallet af medarbejdere var i 2010/2011 på 153, hvilket er en reduktion på 66 ansatte i forhold til året før. Endvidere er det under det halve af, hvad der var ansat så sent som i 2008.

Virksomhedens ledelse anser resultatet som utilfredsstillende, men udtrykker tilfredshed med udviklingen i forhold til året før. I 2011/2012 er forventningen, at der opnås et positivt resultat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094