Carsoe udvider direktionen
46-årige Anders Busk Nielsen er tiltrådt som ny CTO hos Carsoe.
Anders Busk Nielsen har arbejdet i industrisektoren i de seneste 20 år, særligt inden for marine og offshore. Han kommer fra en stilling som head of engineering & supply hos Alfa Laval, men tilbuddet fra Carsoe var ikke til at afslå:
- Det er det helt rigtige skridt for mig. Carsoe er en fantastisk virksomhed med de helt rigtige værdier. Samtidig er de en international koncern i massiv vækst, som giver en masse spændende opgaver og en dynamik, der tiltaler mig, siger Anders Busk Nielsen.
Den nye rolle som CTO med ansvar for projektledelse, konstruktion og automation er ikke uvant for Anders Busk Nielsen og han ser frem til de nye udfordringer:
- Jeg glæder mig til at bidrage til den fortsatte udvikling i Carsoe. En del af mit job bliver blandt andet at modne de tekniske processer til den størrelse, Carsoe har fået.
Mikkel Jacobsen, CEO, uddyber:
- Vi er glade for at kunne tiltrække en kapacitet som Anders, der tilfører Carsoe erfaring og nye kompetencer. Vi er en ung organisation, der er vokset kraftigt de seneste år, og det skal Anders være med til at strømline og strukturere.
Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.