23948sdkhjf

Maskinproducent vil børsnoteres

Fom Technologies, der producerer maskiner til virksomheder og institutioner inden for materialeforskning, er klar til at lade sig notere på Nasdaq First North Denmark.

Det kommer til at ske den 26. juni, skriver Fom Technologies på sin hjemmeside.

Målet er at rejse 16 mio. kr. i frisk kapital.

- Vi er begejstrede for denne chance for at fortsætte med at bygge på vores vækstkurs ved at blive en børsnoteret virksomhed, siger CEO Michael Stadi.

- Vi håber, at dette vil give endnu et kvalitetsstempel til vores produkter og yderligere forstærke vores troværdighed som virksomhed. Vi ser frem til at bruge disse ressourcer til at booste vores innovationsevne og holde trit med den stigende efterspørgsel fra relevante markeder, fortsætter han.                 

FOM Technologies er spundet ud fra forskning på Risø ved Roskil­de. Siden selskabets etablering for mere end syv år siden har man udviklet maskiner og forskningsudstyr med udgangspunkt i en teknologi, der hedder Slot Die Coating, som tillader at skabe ensartede og ultratynde lag af nøje kontrollerede kemiske sammensæt­ninger.

Teknologien sælges blandt andet til universiteter verden over, og virksomheden har i dag cirka 60 kunder.

Fom Technologies havde i 2019 et underskud før skat på 0,5 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078