23948sdkhjf

Sjællandsk maskinfabrik aflyser millioninvestering

En ny rørlaserskærer skulle efter planen snart være på plads hos Ollerup Maskinfabrik, men den er nu blevet afbestilt. Det skriver SN.dk.

- Vi har i ledelsen besluttet at aflyse den rørlaser. Det kostede en del penge, men der kom en god ordning i hus. Det var nok den bedste løsning, da likviditeten i Ollerup Maskinfabrik har den allerstørste betydning for vores overlevelse, siger indehaver Jens Larsen til SN.dk.

I sidste uge kunne de ellers holde rejsegilde på en ny tilbygning på 650 kvadratmeter, som netop skulle huse den nye rørlaserskærer. Her flytter man nu i stedet en af virksomhedens andre maskiner ind.

Jens Larsen vurderer, at det ville have været svært at eksportere emnerne fra rørlaserskæreren, efter at coronakrisen har lukket Europas grænser. Derudover ser han også en del tyske konkurrenter investere i lignende maskiner, hvilket vil betyde et øget prispres.

Originalartikel: https://sn.dk/Slagelse/Maskine-til-10-millioner-kroner-aflyst-af-corona/artikel/1296126

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078