23948sdkhjf

GK Trådgnist øger kapaciteten

Den vestjyske værktøjsproducent har investeret i en ny CNC-fræser og en plansliber.
De to maskiner er allerede i fuldt sving hos GK Trådgnist. Det drejer sig om en brugt, fabriksrenoveret plansliber fra Blohm og en ny cnc-fræser fra Mori Seiki.

- CNC-fræseren købte vi lige efter EMO-messen, og den kan arbejde i dimensionerne 1060x530. Plansliberen arbejder i dimensionerne 800x600, siger direktør Mogens Andersen.

Opgaverne bliver større
Han vurderer, at kapaciteten inden for slibning og fræsning er blevet udvidet med 10 % med tilgangen af de to maskiner.

- Vi har valgt at anskaffe de nye maskiner, fordi vi har travlt, men vi er også nødt til at investere i maskiner for ikke at blive hægtet af rent teknologisk, forklarer Mogens Andersen, og fortsætter:

- Plansliberen er den største, vi har. Vi oplever, at vi laver større og større værktøjer, og så er vi nødt til at følge med på maskin-siden. Det betyder så også, at vi i fremtiden ikke behøver få lavet så mange opgaver hos leverandører ude i byen.

Har rundet skarpt hjørne
Den vestjyske virksomhed blev etableret i 1986, og dermed har man netop fejret 25 års jubilæum. I de første 16 år beskæftigede virksomheden sig udelukkende med trådgnist-bearbejdning, men siden er der blevet udvidet, så man i dag er en moderne og alsidig producent af værktøjer.

Siden 2002 er det gået stærkt, og mod slutningen af årtiet blev pladsen så trang, at der måtte bygges til. I 2010 stod en tilbygning, der sikrede 50 % ekstra produktionsareal , færdig, og dermed forventer Mogens Andersen, at der er plads nok til de næste mange år. GK Trådgnist har i dag 11 fuldtidsansatte, og for øjeblikket har de travlt.

- Det går fornuftigt. Vi har ikke måttet fyre folk under krisen, og det ser også fornuftigt ud med ordreindgangen. Jeg synes også, at der er en positiv stemning hos vores kunder. Jeg kan ikke rigtig genkende den krise, de gerne vil have sparket i gang igen, slutter Mogens Andersen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079