23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange

Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Baumer A/S
Alf Benedikt Zips er udnævnt til bestyrelsesformand for Baumer A/S i stedet for Axel Vietze (kilde: Biq.dk).

Baumer A/S er en del af Baumer Group, der er en international producent af sensorer og sensor-løsninger.

Carl Ras A/S
Steen Gunner Brandi Brødbæk og Jakob Helles er indtrådt i bestyrelsen hos Carl Ras A/S (kilde: Børsen).

Carl Ras A/S er leverandører af værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien.

A/S Cimbria
Jan Vestergaard Olsen er indtrådt i bestyrelsen hos A/S Cimbria (kilde: Biq.dk).

Cimbria udvikler proces-, håndterings- og lagringssystemer til korn og afgrøder.

Dansk Erhverv
Bo Sandberg er udnævnt til cheføkonom hos Dansk Erhverv (kilde: Jyllands-Posten).

Dansk Erhverv er en erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening, der repræsenterer 20.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer inden for handel, rådgivning og videnservice, oplevelse og velfærd og transport.

Desmi Ocean Guard A/S
Rasmus Folsø er tiltrådt som administrerende direktør i Desmi Ocean Guard A/S. Samtidig tiltræder den nuværende direktør, Christian Ingvorsen, stillingen som teknisk direktør i Desmi Ocean Guard.

Desmi Ocean Guard udvikler anlæg til fjernelse af organisk materiale i skibes ballastvand.

DS Håndværk og Industri
Jani Lykke Methmann er blevet udnævnt til direktør i DS Håndværk & Industri.

DS Håndværk & Industri er arbejdsgiver- og brancheforening for 2.400 små og mellemstore industri-, maskin-, smede- og vvs-virksomheder med i alt ca. 24.000 ansatte.

Erhvervsstyrelsen
Betina Hagerup er blevet udnævnt til direktør for Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen etableres i regi af Erhvervs- og Vækstministeriet pr. 1. januar 2012 ved en sammenlægning af den nuværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse, Erhvervs- og Byggestyrelse samt en væsentlig del af den tidligere IT- og Telestyrelse.

Logstor A/S
Preben Tolstrup, koncernchef i Logstor Holding A/S, er blevet udnævnt til bestyrelsesformand hos Logstor A/S. Samtidig er Ole Arenfeldt Jensen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Ole Andersen (kilde: Børsen).

Logstor er producent af rørsystemer til blandt andet fjernvarme og fjernkøling.

Sabro A/S
Jesper Ladefoged Jensen er indtrådt i bestyrelsen hos Sabro A/S (kilde: Børsen).

Sabro A/S har specialiseret sig i fremstilling af håndformet støbegods.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125