23948sdkhjf

Wind Denmark: Folketinget bør gribe ind

Wind Denmark mener, at Folketinget omgående bør gribe ind og ændre på de ud-budsbetingelser, der skal sikre udbygningen med landvind og sol i de kommende år.

Det skriver Wind Denmark i en pressemeddelelse.

Baggrund

CfD-modellen blev besluttet som del af klimaaftalen den 22. juni 2020, og er valgt i erkendelse af, at det som vindmøllesektoren fremadrettet har brug for, er investorsikkerhed frem for økonomisk tilskud.

CfD-modellen er en differencekontrakt, hvor staten og investor indgår i en risiko- og indtægtsdeling. Det betyder et skifte fra udbud, der koster staten penge til udbud, der må forventes at indbringe staten penge.

Kilde: Wind Denmark

Udbudsbetingelserne har netop været i høring.

Og aktørerne i vindmøllesektoren mener altså, at betingelserne er ubrugelige.

- Konsekvensen kan blive en forsinkelse og fordyrelse af den grønne omstilling, skriver Wind Denmark.

Risikodeling frem for tilskud
Tiden hvor vindmøller på land har brug for tilskud fra staten for at blive gennemført, er ved at være forbi. Der er dog stadig behov for at afholde udbud for at mindske risikoen i den grønne omstilling, og derfor har regeringen i forlængelse af sommerens klimaaftale spillet ud med en ny udbudsmodel, der baserer sig på risikodeling i stedet for ’gammeldags’ tilskud som hidtil.

Den hidtidige udbudsmodel var en ”klassisk” støtteordning, hvor vind og sol-projekter kunne realiseres tæt på tilskudsfrit. 

- Med den nye CfD-model, bliver vind og sol projekter de facto støttefri og formentligt nettoindtægtsgivende for staten, da det ikke er en tilskudsordning man udbyder men en risiko- og indtægtsdeling, hvor prisen for som vindmølleejer at indgå en kontrakt med staten som forsikrer dig mod lave elpriser, er at du kan forvente at skulle betale en del af dine indtægter fra elsalg til staten, skriver Wind Denmark, der kalder regeringens forslag til udbud ubrugeligt. 

- Det er en utrolig ærgerlig situation for den grønne omstilling og de aktører, der ønsker at tage del i den. Den måde som udbudsbetingelserne foreslås indrettet på, gør reelt udbuddet ubrugeligt, da man ikke kan gå i banken eller til investorer med denne model. Derfor appellerer jeg til, at regeringen og Folketingets partier bag klimaaftalen snarest genbesøger dette og samtidig husker på den politiske ambition fra i sommers om, at tempoet i omstillingen skal op samtidig med, at man gerne vil mindske risikoen ved at investere i sol og vind på land, siger Jan Hylleberg, adm. direktør i Wind Denmark.

Gælder for sol og landvind

Den nye udbudsmodel er tiltænkt at skulle gælde for de teknologineutrale udbud, hvor kun de billigste sol- og vindprojekter kan vinde CfD-kontrakter, og skal køre i slutningen af 2020 og 2021.

- Ud over at de foreslåede udbudsmodel i voldsom grad diskriminerer landvind- og solprojekter over for den valgte model for Thor havmøllepark, så er konsekvensen desværre, at de grønne projekter der ville have brug for at deltage i udbudskonkurrencen, vil se sig nødsaget til at lade være, da betingelserne er så ringe, at de ikke løser den udfordring, der var den politisk intention bag sommerens beslutning om de teknologineutrale udbud. Det virker som et urimeligt og utilsigtet benspænd for den grønne omstilling, som slet ikke flugter med de flotte ambitioner og taler fra den juni aften, hvor aftalen blev indgået, siger Jan Hylleberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078