Brand hos Hillerød Pladecenter
Torsdag udbrød der brand hos den nordsjællandske underleverandør.
Ingen personer kom til skade, men bygningen fik store skader. En overgang var der også fare for eksplosion, idet bygningen indeholdt en del gasflasker.
Falck måtte derfor bruge en del vand til at nedkøle de varme flasker, hvoraf en enkelt nåede at eksplodere.