Syv juleordrer til Vestas
Vindmølleproducenten offentliggjorde ordrer på i alt 564 MW i løbet af juleugen.
Levering af møllerne vil finde sted i første halvår 2013, og projektet forventes afsluttet i løbet af første halvår 2014.
69 MW til Sverige
Også hos vores naboer i Sverige har Vestas landet en ny ordre – julens næststørste. Her skal man levere 23 stk. V112-3.0 MW-møller til Arise Windpower og Platina Partners vindmøllepark i Jädraås nord for Gävle. Dette projekt forventes afsluttet primo 2013
Derudover skal Vestas levere 17 stk. V112-3.0 MW-møller til en polsk kunde, 19 stk. V90-2.0 MW-møller til EDF Energies Nouvelles til to projekter i henholdsvis Italien og Tyskland samt 18 stk. V90-3.0 MW-møller til en britisk kunde.
Sidst men ikke mindsk skal Vestas levere 28 stk. V90-1.8 MW-møller til den pakistanske Nooriabad-vindmøllepark og otte stk. V112-3.0 MW-møller til VSB Energies Nouvelles til den franske Greneville-vindmøllepark.