23948sdkhjf

Invester nu og betal senere

Dansk Erhvervsfinansiering vil gerne være med til at sætte gang i erhvervslivets investeringer efter et svært 2020 med COVID-19. Virksomhederne tilbydes en lempelig opstart med nul kroner i leasingydelse i op til seks måneder fra, investeringen sker.

Her under COVID-19 har vi brug for at stå sammen, også når det kommer til at holde hånden under erhvervslivet og sikre, at de kommer godt gennem krisen. Heldigvis er der flere brancher, som klarer sig godt gennem krisen. Hos Dansk Erhvervsfinansiering vil de gerne give en håndsrækning:

”Danmark skal ikke gå i stå, og der er behov for, at vi står sammen i en svær tid,” fortæller Tommy Svendsen, som er direktør i leasingselskabet Dansk Erhvervsfinansiering.

Invester i ny teknologi eller materiel

Det er ikke alle brancher, der er lige hårdt ramt, og de virksomheder, der er inde i en sund gænge, kan have brug for nye investeringer. I industrien har mange brug for at automatisere eller investere i nyt materiel, så de står stærkere i den internationale konkurrence og kan sikre den fortsatte vækst.

I transport og logistikbranchen opgraderer flere og flere flåden til miljøvenlige løsninger som hybrid og el for at møde fremtidens krav om grønnere transport samt at kunne køre frit i miljøzonerne.

Invester nu

Dansk Erhvervsfinansiering tilbyder virksomhederne en lempelig opstart med nul kroner i leasingydelse i op til seks måneder fra, investeringen sker.

”Med tilbuddet ønsker vi at understøtte erfarne virksomheder, som har eksisteret i nogle år og normalt klarer sig godt, men det sædvanlige investeringsbehov har de måtte udsætte som følge af omstændighederne. Den situation kan vi måske afhjælpe ved denne løsning,” siger Tommy Svendsen.

Danske penge til danske virksomheder

Dansk Erhvervsfinansiering, der etablerer leasingaftaler i hele Danmark, er et datterselskab af Totalbanken A/S, som har sit hovedsæde på Fyn. Virksomheden blev stiftet i 2006 og opererer primært indenfor disse brancher: transport, bus, industri, entreprenør og landbrug.

”Vi kan derfor med stolthed sige, at det er danske penge til danske virksomheder, vi arbejder med. Danmark skal stå sammen og prøve på at finde løsninger for danske virksomheder,” forklarer Tommy Svendsen.

Virksomhederne er velkomne til at kontakte Dansk Erhvervsfinansiering. Tilbuddet løber frem til 1. marts 2021. Dansk Erhvervsfinansiering foretager en normal kreditvurdering af hele investeringsplanen og virksomheden som helhed.

”Vores konsulenter kommer altid på besøg hos virksomheden for at hilse personligt på og dermed få et helhedsindtryk; den strategi har vi og især kunderne nydt godt af indtil nu. Vi skræddersyr en løsning, der passer til den enkelte virksomhed, ” slutter Tommy Svendsen.   

Sale and lease back

Dansk Erhvervsfinansiering kan også hjælpe virksomhederne med sale and lease back; refinansiering af materiel, hvis virksomheden fx selv har købt materiel og har brug for at få kapital fri til at investere.

Om:
Dansk Erhvervsfinansiering tilbyder virksomhederne en lempelig opstart med nul kroner i leasingydelse i op til seks måneder fra, investeringen sker. Tilbuddet, der er baseret på en individuel kreditvurdering, løber frem til 1. marts 2021. www.danskerhvervsfinansiering.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125