23948sdkhjf

Grundlæggere sælger stor østjysk maskinproducent

Den Odder-baserede maskinproducent System TM er blevet solgt til tyske Homag Group. Det oplyser System TM i en pressemeddelelse.

Det er stifterne Poul og Ingrid Thøgersen, der ønsker at trække sig tilbage, og derfor har de to afhændet deres fælles aktiepost på 70 pct. til den tyske maskinkæmpe. Ifølge Århus Stiftstidende overtager Homag yderligere 10 procent af aktierne i selskabet fra fire ledende medarbejdere, der beholder de resterende 20 procent.

Trods salget fortsætter System TM som selvstændig virksomhed med egen ledelse og bestyrelse, og således bliver hverdagen i Odder ikke meget anderledes efter overtagelsen den 1. november.

– Det har været vigtigt, at den nye aktionær tror på forretningsfilosofien i System TM og understøtter den positive udvikling af virksomheden videre. Homag er den ideelle partner for System TM, fordi det ved siden af ​​vores eksisterende forretningssegmenter med tværgående skærings- og fingersamlingsløsninger gør det muligt for os at udvide til området med krydslamineret træ. Vi ser et godt vækstpotentiale i dette forretningssegment. Vi forventer synergier på det teknologiske område såvel som i indkøb. Det nye setup for os er et logisk skridt, da vi allerede samarbejder meget med Homag i Nordamerika, udtaler adm. direktør Jan Jens Samuelsen.

System TM blev grundlagt i 1977, og er i dag en af verdens førende leverandører af produktionsanlæg til træindustrien med en eksportandel på 95-98 procent. Virksomheden beskæftiger omkring 130 medarbejdere og havde i regnskabsåret 2019/2020 en bruttofortjeneste på 107 mio. kr. og et resultat før skat på 24 mio. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089