23948sdkhjf

Robotten er kommet i supermarked

Der er millioner af arbejdstimer at spare i supermarkederne, hvis robotter sørger for at flytte varer fra lageret og ud til hylderne

Et nyt robotfirma i Odense, Coalescent Mobile Robotics, er på vej med en robot, som kan flytte varer fra lageret ud til hylderne i supermarkedet.

Supermarkeder bruger hvert år millioner af arbejdstimer på at flytte varer fra lageret og ud på hylderne.

- Det kan gøres meget lettere med en robot, som jo er perfekt til det. Så derfor startede jeg Coalescent Mobile Robotics, siger stifteren Clionadh Martin, som kommer fra Irland.

Hun og hendes firma er i gang med at skabe robotten CMR-Serena, som skal kunne køre med varer fra lageret og ud i butikken, og som samtidig skal holde tilbage og vise hensyn over for kunder og medarbejdere i butikken.

Coalescent Mobile Robotics fremhæver, at firmaet er det første, som tilbyder den automatiske løsning på den interne transport i et supermarked.

Coalescent Mobile Robotics har for nyligt vundet en COVR Award, som er en pris, der gives til arbejde med sikkerhed i forbindelse med kollaborative robotter.

Prisen giver mulighed for at trække på eksperter fra Teknologisk Instituts Robotcenter i Odense. De vil hjælpe med at forbedre sikkerheden for robotten og med at validere sikkerheden.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094