23948sdkhjf

Krisen har været nådig ved Ole Almeborg A/S

Tilbage i foråret blev den bornholmske maskinfabrik Ole Almeborg ramt hårdt af coronakrisen. 23 medarbejdere i produktionen blev sendt hjem, og fem funktionærer blev fyret. Det skriver Bornholms Tidende.

Nu har tingene imidlertid stabiliseret sig. 15-17 af produktionsmedarbejderne er vendt tilbage mens de sidste seks-syv desværre er blevet afskediget.

Administrerende direktør og indehaver Michael Almeborg fortæller, at virksomheden er sluppet nådigt gennem krisen indtil videre.

- Det er stabilt på et lavere niveau, end vi havde sidste år på denne tid. Vi ligger vel 15-20 procent lavere i omsætning hen over året, siger Michael Almeborg til Bornholms Tidende.

Han kan dog også konstatere, at coronakrisen har åbnet op for øget salg af visse produkter. Tilbage i april fik virksomheden en ordre på 500 transportvogne til Region Hovedstadens hospitaler, og generelt har der været øget efterspørgsel på løsninger i rustfri stål til hospitaler, fødevare- og medicinalindustrierne, da de er lettere at rengøre.

Originalartikel: https://www.tidende.dk/nyheder/2020/10/25/kunne-have-vaeret-meget-vaerre-hygiejnekrav-sikrer-job-almeborg/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073