23948sdkhjf

Pæn vækst hos H.J. Hansen

Omsætningen steg med små 30 %, mens overskuddet faldt en smule hos genvindings-koncernen i 2010/2011.
Regnskabet for H.J. Hansen Genvindingsindustri viser, at selskabet i 2010/2011 omsatte for 1,679 mia. kr., og dermed var der tale om en fremgang på 380 mio. kr. sammenlignet med året før.

- Stigningen i den realiserede nettoomsætning afspejler dels høje afregningspriser på de væsentligste produkter kombineret med en stigning i tonnage. Priserne på jernskrot har i en stor del af regnskabsåret fluktureret i et relativt højt leje, hvorimod priserne på flere væsentlige metaller er faldet kraftigt, skriver H.J. Hansen Genvindingsindustri i sit årsregnskab.

Affaldsafgift rammer i 2012
Til gengæld faldt overskuddet før skat med 1,5 mio. kr. og endte dermed på 30,5 mio. kr. i 2010/2011. Resultatet er positivt påvirket af, at H.J. Hansen Genvindingsindustri ved regnskabsårets begyndelse overtog alle aktiviteter fra det fuldt ejede datterselskab H.J. Hansen Råstoffer A/S.

Også i 2012 kalkulerer man med fremgang og overskud. Overskuddet forventes dog at blive påvirket negativ af en ny affaldsafgift på restaffald fra schredderproduktion, der er blevet indført pr. 1. januar.

- Det er ledelsens forventning, at markedsudviklingen i det kommende regnskabsår vil være moderat på et niveau lidt højere end i det afsluttede regnskabsår, skriver H.J. Hansen Genvindingsindustri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.076