Vestas tæt på belgisk havmølle-ordre
Vindmølle-producenten har indgået en aftale om levering af 216 MW til belgiske Northwind NV.
Ordren omhandler 72 stk. V112-3.0 MW-møller, der skal installeres på Bank Zonder Naam ud for den belgiske kyst ved Zeebrugge.
Northwind NV er ejet af Colruyt Group og Aspiravi Offshore, der er ledet af CEO Frank Coenen, som også var involveret i vindmølleparken Belwind Bligh Bank 1 Offshore Wind Farm, der havde Vestas som leverandør.
- Vi har haft et meget frugtbart samarbejde med Vestas gennem årene, og vi anerkender til fulde deres erfaring inden for offshore vind. Jeg er derfor glad for at tage næste skridt i vores partnerskab ved at have en underskrevet aftale på plads med Vestas for Northwind Offshore Wind Farm, siger Frank Coenen.