23948sdkhjf

Cobots kræver sikkerhed, tid og viden

Mange virksomheder bliver overrasket, når de indfører kollaborative robotter

Ja, det kan godt være, at man siger, at kollaborative robotter er sikre at arbejde sammen med. Men derfor er der alligevel grund til at tænke sig om.

Sådan lyder det fra Teknologisk Instituts Robotcenter, som i en ny video fortæller om tre overraskelser, som virksomheder kommer ud for, når de indfører kollaborative robotter, også kaldet cobots.

- En cobot er ikke bare en sikker løsning i sig selv, for en cobot er bare en robotarm, siger Søren Peter Johansen, faglig leder for Robotteknologi.

- Den største udfordring er, hvordan vi skal håndtere sikkerhed. Hvor hurtigt må den køre. Hvor skarpe må kanterne være på værktøjer, siger Peter Lund Andersen, senior manufacturing specialist hos Danfoss Drives.

Tid

En anden overraskelse, som virksomhederne støder på, er, at det tager længere tid at gennemføre en cobot-løsning, end man lige tror.

Rådet fra Søren Peter Johansen lyder:

- Prøv at køre nogle små pilotprojekter, hvor man får undersøgt, hvad teknologien kan, om den passer ind i virksomhedens processer og arbejdsgange.

Ressourcer

En tredje væsentlig overraskelse for virksomhederne er, at indførsel af kollaborative robotter kræver meget viden/kompetence.

- Når man går i gang med den kollaborative robot, så skal man ikke være bange for det, men man skal også forvente, at det kræver nogle ressourcer. Det er ikke en plug-and-play løsning, siger Steen Laier, produktionschef hos Dolle

- Det er en god ide at efteruddanne medarbejdere, siger Søren Peter Johansen. 

- Dels så skal de stå med cobots, når de kommer i drift, men det er måske også dem, der skal spotte de nye steder, hvor cobots kan hjælpe virksomheden fremadrettet, siger han.

Artiklen og videoen om cobot-overraskelser kan ses her: www.teknologisk.dk/ydelser/cobotoverraskelser/42540

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.336