23948sdkhjf

Pers Group lander stort tysk kemi-agentur

Pers Group har indgået kontrakt med tyske Haug Chemie og bliver nordisk samarbejdspartner og distributør med test- og rådgivningscenter.

Hele produktserien under det kendte ESKA-brand er nu ved at blive fyldt på lager i Vejle. Fremover er det Pers Group, som skal servicere industrien med kemiske produkter til overfladebehandling fra Haug Chemie.

Det skriver Pers Group i en pressemeddelelse.

- Haug Chemie er førende på markedet med deres kemiske produkter, så vi er stolte over at blive deres samarbejdspartner i Norden, siger Torben Pers, der er direktør i Pers Group.

Supplerer egen produktlinje

Med ESKA-brandet kan Pers Group nu kalde sig totalleverandør inden for kemiske overfladebehandlingsprocesser før og efter for eksempel lakering.

- Det er et fantastisk supplement til vores egen produktlinje, hvor vi på en del områder har serviceret overfladebranchen med egne producerede produkter. Derudover har vi gennem de senere år udviklet vores forretning til at være leverandør af både maskiner og kemi inden for overfladebehandling, siger Torben Pers.

Produktprogrammet er ifølge Torben Pers enormt.

Tusindvis af recepter

Udover standardprodukterne kommer Pers Group til at tilbyde produkttilpassede løsninger til kunderne.

Internt i Haug Chemie er der over 14.000 recepter, hvoraf de 100 recepter inden for bl.a. jernfosfatering, aflakering, kromfri overfladebehandling af aluminium, samt fortynder og affedtningsmidler bliver tilgængelige i Vejle.

Udvidelsen medfører, at der skal ansættes nye folk til at servicerer kunderne.

- Vi forventer, at vi på nordisk plan vil øge omsætningen med et tocifret millionbeløb de kommende år, siger Torben Pers.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088