23948sdkhjf

Nyopført Vestas-vindmølle er kollapset i Sverige

Inden en nyopført Vestas-vindmølle var taget i drift, kollapsede vindmøllen.

Hændelsen skete i lørdags, og det er en mølle af typen V150-4.2 MW, skriver Ritzau Finans ifølge Finans.dk.

Nu bliver uheldet undersøgt. 

- Vi har sat vores undersøgelser i gang her i går, og så er vi ved at indsamle information - både digitalt og fysisk. Undersøgelserne gennemføres af vores eksperter sammen med kunden samt eventuelt med input fra tredjepart, hvis det skulle være nødvendigt, siger kommunikationschef Anders Riis, Vestas, til Ritzau Finans ifølge Finans.dk.

Ifølge et foto på det svenske lokalmedie Norran er det vindmølle-tårnet, der er knækket over.

Den kollapsede vindmølle skulle sammen af 16 andre møller af den samme type være sat i gang i december. Møllerne er sat op i Aldermyrberget i den nordlige del af Sverige.  

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.135