23948sdkhjf

V.Å. Gram udvider stanse-kapaciteten

V.Å. Gram fra Haderslev får i denne tid leveret deres helt nye kapacitetsudvidelse på stansesiden og tilmed den første af sin art i Danmark, nemlig den helt nye TruPunch 3000 (S11) fra Trumpf.
Maskinen er fuldelektrisk og udrustet med en funktion for restgitterfri bearbejdning, så der ikke resterer noget restgitter at håndtere, når pladen er færdigstanset.

Det giver flere fordele, der er bedre udnyttelse af pladen, da der ganske enkelt kan være flere emner på den samme pladestørrelse, der er ikke noget restgitter at håndtere efter stansningen, der skal kun håndteres skrot fra en og samme beholder, og sluttelig er udsorteringen af de færdige emner mærkbart enklere at have med at gøre.

Tilfredsstillende test
Funktionen restgitterfri bearbejdning var da også af afgørende betydning for direktør Morten Gram fra V.Å. Gram, da han valgte at investere i TruPunch 3000 (S11).

- Vi var i Tyskland og teste funktionen med nogle af vore kendte emner, og det forløb til 100 % tilfredshed, siger han.

Morten Gram ville nemlig gerne, som så mange andre, have valgt en automatiseret løsning, men travlhed og pladsforhold gør, at han må vente med dette, indtil han har bygget ny fabrik, forhåbentlig i løbet af det kommende år. Indtil da var en restgitterfri bearbejdning derfor vigtig for hans mulighed for at køre en form for automatisk drift, hvor maskinen, afhængig af de valgte emner, kan køre en hel plade ad gangen, uden at betjeneren behøver at gribe ind.

- Det giver os en klar produktionsforbedring i tilgift til den bedre materialeudnyttelse og den nemmere håndtering af vort affald, hvilket vi ser meget frem til. At maskinen så derudover er fuldelektrisk og energieffektiv samtidig med, at den har alle de nyeste muligheder indenfor omformning og gevindrulning med mere, er jo så bare en behagelig sidegevinst, siger Morten Gram.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078