23948sdkhjf

Der sker: Spåntagningsdage

KJV og Flextek byder velkommen til tre spændende dage i Hedensted.
Spåntagningsdage strækker sig denne gang over tre dage: 6., 7. og 8. marts.

Dagene har hvert deres fokus - men alle kan have glæde af at deltage. De udstillede maskiner kører nemlig alle tre dage.

Fokus på automationsløsninger

På alle tre dage vil der selvfølgelig være live-bearbejdning, hvor KJV og Flextek tager masser af spåner - og demonstrerer de nyeste værktøjer, maskiner og bearbejdninger.

På alle dage vil der desuden være fokus på automationsløsninger. Blandt andet er der premiere på den nye 10 kg robotarm fra Universal Robots. Desuden vises robotter fra Motoman, håndteringssystemer fra Lang Technik, forindstilling fra Zoller samt lagerstyringssystemer fra ISCAR og STB.

Hver dag vil der desuden være faglige indlæg fra KJV’s og Flextek’s teknikere samt dagens spændende gæstetaler. Den 6. marts er der fx et indlæg af Torben Boye Kristensen (procesansvarlig for bearbejdning af store komponenter, Siemens Wind Power) om ”Leverandør-kvalificeringsproces”.

Tre dage - tre temaer
6. marts: Rustfri bearbejdning
Der demonstreres nye muligheder inden for stik, drejning, boring og fræsning. Blandt andet kan man som noget helt specielt opleve notstødning inden for 2-3 sekunder.

7. marts: Værktøjsmagere
Ud over at demonstrere 5-akset live-bearbejdning vil man denne dag fokusere på optimering af spindeltimer, blandt andet med Heidenhains AFC (Adaptive Feed Control). Der er eksempler på, hvordan man som værktøjsmager kan få gavn af billige automationsløsninger skræddersyet til mindre seriestørrelser.

8. marts: Letmetal bearbejdning
Denne dag kommer det til at gå stærkt - rigtig stærkt. Der vises, hvordan man udnytter værktøjerne bedst muligt, så man kan arbejde med højest mulige data.
Det hele vil naturligvis blive demonstreret med de absolut nyeste værktøjer til aluminiumsbearbejdning i drejning og fræs med blandt andet Dynamic Mill bearbejdning.

Praktiske oplysninger
Hvor: Hos Flextek, Kildeparken 30, Hedensted
Hvornår: 10-15, frokost: 12-13
Tilmelding: Senest 1. marts. Kan ske på www.kjv.dk eller 4698 6721.

Dagene har et begrænset deltagerantal på ca. 60 personer pr. dag efter først-til-mølle princippet.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087