23948sdkhjf

ECM Industries har Danmarks bedste smedelærling

DM i Skills fandt lørdag Danmarks bedste klejnsmede-lærling. Samtidig blev også Danmarks bedste industritekniker-lærling kåret.
Mere end 35 fag har de seneste dage konkurreret for at finde landets bedste i Odense Congress Center. Tommy Haastrup Jørgensen fra St. Velling i Fredericia, der til daglig er i lære som klejnsmed hos ECM Industries i Egtved og er elev på Syddansk Erhvervsskole, er gået ydmygt til opgaven.

- Man bestemmer jo selv, hvordan det skal gå. Jeg synes, det gik godt. Det er svært at se, hvor man ligger i forhold til de andre, jo, fortæller den 20-årige lærling.

Trak fra i obligatoriske del
Konkurrencen bestod af en obligatorisk del og en fri del, hvor man skulle fremstille en biopejs. Det var særligt i de obligatoriske opgaver, at Tommy trak fra konkurrenterne, selvom de alle seks lå utroligt tæt.

- Jeg har trænet i 14 dage på skolen, og det har jeg fået rigtig meget ud af, forklarer lærlingen.

Tommy Haastrup Jørgensen sluttede konkurrencen med 83 point ud af 100 mulige.

Industritekniker tilfreds med indsats
Samtidig blev også en række andre danmarksmestre kåret og blandt disse var Frederik Bjerregaard Jensen der vandt konkurrencen for industriteknikere med en samlet score på 171,33 ud af 200 mulige point.

Frederik Bjerregaard Jensen, der til daglig er i lære hos RM Spåntagning i hjembyen Rask Mølle og er elev på erhvervsskolen Learnmark Horsens, er også gået ydmygt til opgaven.

- Det er gået op og ned. Man skal ikke dømme sig selv ude, bare fordi man laver en enkelt fejl. Jeg har været tilfreds med min indsats, men man kan jo aldrig vide. Jeg har taget det som en oplevelse og er stolt over, at jeg har været med, fortæller den 20-årige lærling.

Træning har været afgørende
Konkurrencen bestod af to opgaver: En drejeopgave og en fræseopgave. Det var særligt i fræseopgaven, at Frederik trak fra sine konkurrenter.

Industriteknikerne har været ude hos en af sponsorerne, Flextek, og fået speciel træning i de maskiner, der er blevet brugt til opgaverne.

- Det har været rigtig godt for mig, at få lov at træne inden konkurrencen. Jeg har fået rigtig meget ud af det. Ellers er det jo svært at forberede sig, forklarer den stortalentet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072