23948sdkhjf

Der sker: European Robotics Forum 2012

Odense er den 5.-7. marts centrum for Europas robotindustri, når det største europæiske robotevent "European Robotics Forum" afholdes på Magasinet.
- Vi har søgt og vundet konkurrencen om at holde European Robotics Forum foran blandt andre robotforeningerne i Frankrig og Spanien. Vi forventer mindst 500 danske og udenlandske gæster, fortæller centerchef Claus Risager fra Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi i Odense, der som årets værter arrangerer European Robotics Forum 2012.

Deltagerne ved European Robotics Forum bliver et miks af forskere, virksomheder og EU-Kommissionens embedsmænd på robotområdet. Arrangementet er støttet af EU’s organ euRobotics Coordination Action, der netop koordinerer og skaber kontakter mellem forskning i robotter og industrivirksomheder. Dette er et af målene for European Robotics Forum 2012, der blandt andet har en robotudstilling og en konference på programmet.

- Det er en ære for os at få lov at være vært ved Europas største robotevent. Vi kan være meget tilfredse, og er for længst trukket i arbejdstøjet for at forberede European Robotics Forum, siger Claus Risager.

Roboteventen kommer til at foregå som en tre dages intens forumevent. Programmet bliver fastlagt således, at deltagerne får mulighed for at møde repræsentanter og forskere fra flere organisationer, hvilket giver muligheden for at skabe nye samarbejder og dermed styrke potentialet for europæisk robotindustri og forskning.

Læs også mere på hjemmesiden http://www.europeanrobotics12.eu .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125