Bronzetyve på Lolland
Strates Maskinfabrik havde i sidste uge ubudne gæster. Virksomheden ser dog ikke ud til at kunne få erstattet tyveriet.
Politiet har ikke kunnet konstatere, hvordan tyvene er kommet ind på virksomheden, og da der ikke er tegn på indbrud, vil virksomhedens forsikringsselskab ikke umiddelbart betale de 300.000 kr., som bronzen er værd.
I stedet har maskinfabrikken udlovet en dusør til personer, som kan komme med oplysninger, der kan føre til gerningsmændene.