23948sdkhjf

Exodraft er rykket i nyt domicil

Lørdag-søndag var der store flytte-weekend hos den fynske producent af røgsugere. Her rykkede Exodraft nemlig fra sin hidtidige placering i Tietgenbyen i det sydvestlige Odense til et nybygget domicil i Langeskov mellem Odense og Nyborg. Det skriver Kjerteminde Avis.

– Vi flytter, fordi rammerne var blevet for snævre i Tietgenbyen. Vi har her haft mulighed for at tænke stort og at dimensionere og indrette bygninger, så alt, først og fremmest produktionen, kommer til at foregå langt mere rationelt end på den gamle adresse, siger direktør Jørgen Andersen til avisen.

I Langeskov har Exodraft fået dobbelt så meget plads, og det har blandt andet givet mulighed for at indrette nye undervisningsfaciliteter til installatører og sælgere fra hele verden. Derudover bliver der langt bedre plads til både produktion og lager.

Originalartikel: https://kjavis.dk/der-er-taenkt-stort-i-exodraft-langeskov/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078