Stor live-event hos DMG Mori
DMG Moris traditionsrige åbent hus-arrangement i Pfronten er også ramt af corona.
Derfor bliver der i år tale om en rent digital event.
I dagene 2.-4. februar slår maskinproducenten de virtuelle døre op for kunder og andre interesserede.
Her vil der være live-præsentationer og ekspertindlæg på seks forskellige sprog.
Det hele sparkes i gang tirsdag den 2. februar, hvor DMG Mori præsenterer de seneste teknologiske udviklinger og verdenspremierer.
I år er der tre verdenspremierer på programmet. Det drejer sig om universal-maskinen CLX 450 TC, hvor en B-akse med CompactMaster dreje/fræse-spindel erstatter det traditionelle værktøjstårn. Derudover viser man den 3-aksede M1 universal-fræsemaskine samt DMF 300|8-fræsemaskinen, der er en større version af DMF 200|8, der blev lanceret sidste år.
Onsdag den 3. februar og torsdag den 4. februar vil fokus være på automatisering og digitalisering.
Se hele programmet på DMG Moris hjemmeside: https://digital-event.dmgmori.com/prelaunch?region=en_GB